< Tilbage
Bliv klar til fremtidens nye teknologier og tendenser inden for SMS-marketing

Fremtidens SMS-marketing: Sådan bliver du klar til nye teknologier og tendenser

7

.

Apr

2025

0 min læsetid

SMS-marketing har i årtier været en af de mest effektive kanaler til direkte og personlig kommunikation. Selvom teknologien har udviklet sig markant, og AI har gjort sit indtog, har SMS bevaret sin relevans – men hvad bringer fremtiden for SMS-marketing? Og hvordan udnytter din virksomhed bedst de nye muligheder?

Med teknologiske fremskridt som RCS og AI ændret forbrugeradfærd og skærpede krav til databeskyttelse, er der nye muligheder – og udfordringer – på vej uanset hvilke platforme man anvender til marketing. Skal man frygte dem eller omfavne dem?

Vi tror på det sidstnævnte.

I denne artikel ser vi nærmere på de vigtigste trends, der vil forme SMS-marketing i de kommende år, og hvordan din virksomhed kan udnytte dem til at skabe endnu stærkere kunderelationer.

Teknologiske fremskridt i SMS-marketing

Forskellige teknologier tager i disse år kvantespring og muliggør aktiviteter, man ikke havde troet muligt for kort tid siden.

Det giver helt nye muligheder for at finjustere SMS-kampagner og styrke virksomhedernes salg. Herunder kommer nogle eksempler på, hvilke teknologiske fremskridt, der kan styrke virksomheder.

Rich Communication Services (RCS) – Fremtidens SMS?

RCS er spået til at revolutionere SMS-marketing ved at gøre beskeder mere interaktive og visuelle. Med RCS er det muligt at sende mere dynamiske og interaktive SMS-beskeder med blandt andet billeder, videoer, live-opdateringer, GIFs og knapper direkte i de beskeder, du modtager via din SMS-app. RCS kommer altså ikke til at kræve download af en app.

Når (og hvis) RCS bliver bredt tilgængeligt på det danske marked, vil det give e-commerce virksomheder mulighed for at skabe mere engagerende og dynamiske shoppingoplevelser direkte i kundernes besked-app.

Kunstig Intelligens (AI) i SMS-marketing

AI spiller allerede en stor rolle i digital marketing, men i fremtiden vil det blive endnu mere integreret i SMS-strategier – og det kan blive en stor fordel, hvis du formår at udnytte det rigtigt. Nogle af de områder, som AI formentligt kommer til at gøre mere avancerede og effektive er:

  • SMS-chatbots: AI-drevne chatbots vil kunne håndtere kundeservice via SMS og skabe mere personaliserede interaktioner.
  • Avanceret segmentering: AI vil analysere kundedata og optimere, hvornår og hvordan beskeder bør sendes for at maksimere åbnings- og konverteringsrater.
  • Automatiserede kampagner: Med AI kan virksomheder skabe hyper-personaliserede kampagner, der justerer budskaber i realtid baseret på kundeadfærd.

Forbrugernes krav til SMS-marketing

Forbrugernes forventninger til kommunikation med brands har ændret sig og ændrer sig fortsat i takt med samfundets øvrige udvikling. Netop derfor bør man altid have forbrugerudviklingen for øje, når SMS-marketingaktiviteter sættes i søen.

Autentisk og transparent kommunikation

Forbrugere – især den yngre generation – efterspørger ærlige og værdibaserede budskaber fra brands. SMS har den fordel, at den allerede er en meget personlig kanal.

Fremtidens virksomheder bør derfor bruge SMS til at skabe autentiske og meningsfulde relationer.

Personlige shoppingoplevelser

Kunder forventer i stigende grad personaliserede shoppingoplevelser. Ved at udnytte AI og dataanalyse kan virksomheder levere beskeder, der er skræddersyet til kundernes præferencer og købshistorik.

En personaliseret SMS-besked i forbindelse med kundens shoppingoplevelse kunne for eksempel være et af disse scenarier:

  • En kunde køber løbesko → SMS med tilbud på matchende løbestrømper.
  • En kunde efterlader varer i kurven → SMS med en rabatkode som incitament til at gennemføre købet.

Strengere regler for databeskyttelse og sikkerhed

Med øget digitalisering følger også større fokus på datasikkerhed, og det kan være svært at holde styr på, hvad man må og ikke må som virksomhed. Reglerne vil blot blive flere med årene, og flere ressourcer vil skulle bruges for at sikre, at lovgivningen overholdes til hver en tid ude i virksomhederne.

Forbrugerne kræver kontrol over deres data

Kunder bliver mere opmærksomme på, hvordan virksomheder håndterer deres oplysninger. For at fastholde tilliden bør virksomheder være gennemsigtige omkring databehandling og kun sende relevante beskeder.

Kampen mod SMS-spam og phishing

Spam og phishing er stadig store problemer inden for SMS. Nye teknologier og reguleringer vil sandsynligvis blive strammet for at sikre, at SMS forbliver en troværdig kommunikationskanal. Virksomheder bør dog stadig være opmærksomme på følgende, når de sender SMS-beskeder:

  • Opt-in og opt-out-processer (til- og afmelding) bør være klare og nemme for kunden.
  • Virksomheder bør bruge verificerede afsendere for at undgå phishing-svindel.

Fremtiden for SMS-marketing er lys og innovativ

Opsummeringen på alt dette er, at for at udnytte fremtidens muligheder bør din virksomhed gøre følgende:

Investere i automatisering – Brug AI til at gøre din SMS-marketing mere effektiv.

Udnytte personalisering – Brug data til at skabe relevante beskeder for hver kunde.

Følge med i teknologiske fremskridt – Hold øje med udviklingen af RCS og AI.

Sikre overholdelse af databeskyttelsesregler –Transparens og datasikkerhed er afgørende for forbrugertillid.

SMS-marketing vil fortsat være en stærk og pålidelig kanal til både salg, fastholdelse og information – men kun for de virksomheder, der forstår at tilpasse sig forandringerne og bruge teknologien klogt.

Er du klar til at tage din SMS-marketing ind i fremtiden? Kontakt inMobile i dag og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at optimere din SMS-strategi.

Forfatter

< Tilbage