SMS-marketing er en direkte og personlig kommunikationskanal, som – når den anvendes korrekt – kan føre til højere salgstal og stærkere kunderelationer. Men hvordan sikrer du, at dine SMS-kampagner rammer plet? Fundamentet er vigtigt: En dyb forståelse af din målgruppe og et tydeligt formål.
Succesfuld SMS-markedsføring starter med et solidt fundament. Det handler nemlig ikke bare om at skrive en god besked. At have styr på sin målgruppe og strategi er mindst lige så vigtigt.
Grundstenene for at få succes med sine SMS-kampagner og flows er derfor baseret på:
1. Et klart formål – Hvorfor bruger du SMS?
2. En integration med din samlede strategi – Hvordan supplerer SMS dine øvrige kanaler?
3. En dyb forståelse af din målgruppe – Hvem taler du til, og hvad ønsker de?
Her får du en række gode råd angående målgrupper, der kan lægges til grund for din anvendelse af SMS-marketing til øget salg og stærkere kunderelationer.
Forstå din målgruppe
SMS-beskeder har en høj åbningsrate, men konverteringsgraden afhænger af, hvor god du er til at ramme plet med dine budskaber. For at gøre det, skal du kende din målgruppe indgående.
Start derfor med at undersøge følgende:
1. Demografi: Hvor gamle er dine kunder? Hvor bor de? Hvilket køn har de? Denne viden giver dig indsigt i, hvordan du bedst tilpasser dit sprog og dine budskaber.
2. Adfærd: Hvordan interagerer dine kunder med dit brand? Handler de typisk via mobil eller computer? Hvad søger de efter? Her kan din webshop-data og analyser give konkrete svar.
3. Købsmønstre: Hvor ofte handler dine kunder? Hvornår køber de typisk? Og hvor stort er det gennemsnitlige køb? Med denne viden kan du planlægge timing og tilbud, der øger sandsynligheden for salg.
4. Behov og problemer: Hvilke problemer søger dine kunder at løse, og hvordan kan din virksomhed hjælpe dem? Når du forstår kundens behov, kan du skræddersy beskeder, der rammer deres ømme punkter.
Sådan indsamler du værdifuld indsigt om din målgruppe
Din viden om målgruppen skal bygge på data, ikke gæt. Derfor bør du anvende de data, du allerede har fra andre kilder såsom:
- E-mail-systemer: Hent viden om klikrater, konverteringer og kundepræferencer.
- Sociale medier: Analysér, hvem der engagerer sig med dine opslag, og hvad der resonerer hos dem.
- Spørgeskemaer: Stil spørgsmål direkte til dine kunder for at få en dybere forståelse af deres behov.
- Markedsundersøgelser: Brug eksisterende analyser af din målgruppe.
- Feedback: Kig på anmeldelser og kundekommunikation for at opdage mønstre i deres behov og ønsker.
- CRM-data: Udnyt din eksisterende kundeinformation om adfærd og købsmønstre.
Jo mere indsigt du har, jo bedre kan du målrette din kommunikation – og jo stærkere virker dine SMS-budskaber.
Et større formål med SMS
Succesfuld SMS-markedsføring handler ikke kun om hurtige salg. Det handler om at opbygge relationer og skabe langsigtede resultater. Det er derfor vigtigt at have formålet med SMS-marketing for øje, når du skal ramme din målgruppe.
Vil jeg forbedre kundeoplevelsen?
Opdater kunderne om nye produkter, tilbud eller ordrestatus.
Vil jeg drive flere salg?
Brug SMS til at gøre opmærksom på flash sales eller eksklusive events.
Vil jeg øge kundeloyaliteten?
Send værdifulde og relevante beskeder, der holder din virksomhed top-of-mind.
Når du ved, hvad du vil opnå, kan du skabe SMS-beskeder, der supplerer din samlede strategi og bidrager til en bedre kunderejse.
Fra analyse til handling
Med et klart billede af din målgruppe og formålet er du klar til at anvende din SMS-marketing som en værdiskabende kanal. Husk, at SMS ikke nødvendigvis skal stå alene, men sagtens kan understøtte dine øvrige kanaler som sociale medier og e-mail. På den måde skaber du en sammenhængende og positiv oplevelse for dine kunder.
Vil du gøre SMS-marketing til en af dine stærkeste kanaler? Start med det grundige benarbejde og høst frugterne af stærkere kunderelationer over tid.