< Tilbage
Generelt

Linktracking via API

Brug inMobiles API til at opsætte linktracking, så du kan få adgang til værdifulde data omkring brugerens adfærd og engagement.

I inMobile har du mulighed for at indsætte links med tracking i dine SMS-beskeder. Det hedder linktracking og betyder, at du får indsigt i hvor mange af dine modtagere, der rent faktisk har klikket på linket i din SMS.

Det tal hedder en klikrate eller din CTA (click through rate), og denne type data er vigtig for dig, der ønsker at optimere på dine SMS-udsendelser så du hele tiden øger modtagernes engagement for dine beskeder.

Sådan bruger du link tracking i SMS via API

Inden du går i gang: Før du kan benytte linktracking i dine SMS-beskeder, skal du oprette et subdomæne. Se hvordan du gør i vores guide: Opsætning af subdomæne til linktracking.

Når du har oprettet et subdomæne, er du klar til at bruge linktracking i dine SMS-beskeder via inMobiles API. Det gør du sådan her:

  1. I inMobile: Gå til menupunktet ”API”.
  2. Klik på ”API-nøgler” i den øverste menu.
  3. Vælg hvorvidt du vil redigere en eksisterende nøgle ved at klikke på den, eller generer en ny på knappen ”Generer ny API-nøgle”.
  4. Når du er inde på din API-nøgles oversigt, finder du overskriften ”Linktracking”. Her klikker du på ”Redigér”.
  5. Her markerer du feltet ”Linktracking i SMS-beskeden”.
  6. Fra listen kan du nu vælge det domæne, du gerne vil bruge til at forkorte dine links. Obs. Før du kan dette, skal der være opsat et subdomæne på din konto.
  7. Klik på knappen ”Gem”.

Linktracking funktionen er nu aktiveret på det valgte domæne. Det betyder, at når du sender SMS-beskeder via dit API, vil inMobile fremadrettet sørge for at forkorte dine links hos modtageren således at linket maksimalt fylder dit subdomæne efterfulgt af 8-9 tegn.

Fordele ved linktracking

Der er mange fordele ved at forkorte dine links samt tracke interaktionen med dine links, når du sender SMS-beskeder.

Flere konverteringer

Når du bruger links i dine SMS-beskeder, giver dig mulighed for at dirigere modtageren videre til din hjemmeside eller en anden URL, som du ønsker. Det kan f.eks. være et særligt tilbud, en bestemt kategori eller en tilmeldingsblanket med mere. Det øger chancen for en konvertering.

Adgang til vigtige data

Når du indsætter links i dine SMS-beskeder via inMobile, har du mulighed for at få indblik i hvor mange modtagere, der klikker på linket. Det kaldes for din klikrate. Benytter du et afmeldingslink kan du samtidig få adgang til din afvisningsprocent – altså hvor mange, der har afmeldt sig din SMS-liste.

Det er vigtige data, som du kan og bør bruge til at optimere fremtidige SMS-kampagner. Linktracking er særligt relevant for dig, der arbejder med SMS-marketing eller SMS til e-commerce, men kan også være relevant i andre sammenhænge.

Bonus: Færre tegn og øget troværdighed

En SMS-besked er som bekendt begrænset til at fylde 160 tegn. Derfor er det en stor fordel at benytte forkortede links, da linket så ikke optager så stor den andel af beskedens tegn. Det kan du læse mere om i denne artikel om SMS-formatets begrænsninger.

Der findes mange online link shorteners, som kan forkorte dit link, men fælles for dem er, at de ofte får dine links til at ligne spam. inMobile sørger derimod for, at dit brandnavn stadig er en del af dit link. Det øger troværdigheden, og dermed også klikraten, markant.